Farmors smagsprøver


Farmors smagsprøver har fået deres navn efter det de er. Små lækre kager som mine børns farmor bagte til eftermiddags gæsterne. De stod som regel til afkøling i børnehøjde og der måtte tages en smagsprøve før de voksne skulle have dem til kaffen = Farmors smagsprøver

 

125 g hvedemel

125 g smør

65 g kokosmel

65 g sukker

1/4 tsk hjortetaksalt

 

Bland de tørre ingredienser med hjortetaksaltet.

Hak smøret i og saml det hele til en ensartet dej.

Del dejen i 3-4 boller, som rulles til pølser der lægges på bageplade og trykkes let flade.

 

Farmors smagsprøver bages ved 200 grader i ca 10 minutter.

 

Afkøles let og påsmøres glasur rørt af flormelis og mørk rom midt på stængerne, hvorefter de skæres i små skrå stykker.

Kan evt. drysses med lidt hakkede mandler eller hasselnødder.