Fastelavnsboller


Hjemmelavede fastelavnsbollerDej:

50 g gær

1/2 dl fløde 13%

1 dl flødeost (philadelphia el lign)

45 g sukker

150 g smør (blødt)

1 æg

ca 350 g hvedemel

 

Kagecreme:

2 æg

2 spsk sukker

1 spsk majsstivelse (maizena)

2,5 dl mælk

1/2 tsk vanillesukker

 

Pynt:

100 g overtrækschokolade

eller

glasur af flormelis og vand

 

Gæren udrøres i lunken fløde.

Flødeost, sukker, smør, æg og mel røres i.

Dejen æltes til den er smidig – stilles til hævning tildækket ca 1 time.

 

Kagecremen laves imens dejen hæver.

Æg og sukker piskes sammen i en tykbundet gryde.

Majsstivelse og mælk piskes i.

Cremen bringes i kog ved konstant piskning.

Smages til med vanillesukker.

 

Dejen lægges på et meldrysset bord.

Luften trykkes ud med knoerne.

Dejen trilles til en pølse og skæres i 15 stykker.

Rul hvert dejstykke ud til en cirkel med en tykkelse på ca 0,5 cm.

Læg 1 tsk kagecreme på midten og evt en lille tsk marmelade.

Form dejen rundt om fyldes og læg den på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad.

 

Fastelavnsbollerne bages i ca 15-18 min ved 200 ° på midterste rille.

Pynt fastelavnsbollerne med overtrækschokolade/glasur og krymmel efter behag, lad endelig børnene hjælpe til!